Hornstrup Kursuscenter

Kirkebyvej 33

Hornstrup Kirkeby

7100 Vejle

Tlf. +45 7585 2111

Fax +45 7585 2102

epost@hornstrupkursuscenter.dk

Kold rabarbersuppe med letpisket fløde

20. Juni 2008
(4 personer)

Du skal bruge: ½ kg. vinrabarber i stykker på 3-4 cm, 7 dl. vand, 2 dl. koncentreret hyldeblomstsaft, 1 dl. sukker og 2 dl. piskefløde. Til Jævning skal du bruge: ½ dl. vand og 1 strøgen spsk. kartoffelmel

Vand, saft og sukker bringes i kog

Rabarberstykkerne tilsættes og bringes langsomt i kog. Smages til med sukker. Tages af varmen, så det kan stå og trække i ca. ½ til 1 hel time for, at rabarberstykkerne ikke koger helt ud.

Bringes atter i kog, tages af blusset, jævningen tilsættes – må herefter ikke koge. Vær opmærksom på, at suppen skal jævnes lidt tyndere, end den skal serveres, da den bliver tykkere ved afkøling.

Køles helt ned inden servering.

Serveres i dybe tallerkener med en klat flødeskum i midten.


Velbekomme fra personalet på Hornstrup Kursuscenter